Fjordlyd

Velkommen til Fjordlyd – din lokale podcast omhandlende hele Frederikssund Kommune.
Her sætter vi fokus på det gode, og fortæller de historier, der binder os sammen. Vi vil tale lokalområdet op, og tager ud og møder jer, der har noget på hjerte.
Fjordlyd – fordi Frederikssund fortjener det positive i fokus.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Podchaser

Episodes

Tuesday Nov 04, 2025

🎧 Rasmus Petersen – Enhedslisten I dette afsnit af Mit X – KV25 møder vi Rasmus Petersen fra Enhedslisten – en mand, der for alvor mærkede politikeren vågne i sig den dag, store grupper af flygtninge vandrede op ad de danske motorveje. Det blev et vendepunkt, der satte retningen for hans politiske engagement. Rasmus er vokset op på Nørrebro, men flyttede til Frederikssund med sin familie, da drømmen om lidt mere plads end en toværelses lejlighed trak. Han er uddannet pædagog, men vejen dertil var alt andet end lige. En række afstikkere til andre brancher – og et tilfældigt møde med en sagsbehandler, der så hans potentiale – blev afgørende skridt på vejen. I dag er Rasmus den eneste repræsentant for Enhedslisten i byrådet, og netop derfor har han skærpet sit blik for grundighed, samarbejde og respekt for forskellighed. Lyt med, når Rasmus fortæller om balancen mellem idealer og virkelighed – og hvordan ønsket om bæredygtighed og social retfærdighed går hånd i hånd i hans hverdag som både pædagog, familiefar og lokalpolitiker.

Tuesday Nov 04, 2025

🎧 Tina Tving Stauning – Socialdemokratiet I dette afsnit af Mit X – KV25 møder vi borgmester Tina Tving Stauning, hvis historie med Frederikssund Kommune går imponerende langt tilbage. Hun kender kommunen som få andre – og bag hvert hjørne gemmer der sig minder, oplevelser og små fortællinger fra et langt liv her. Tina beskriver sig selv som en kvinde, der tror på fællesskaber, som sjældent giver op, og som holder af fakta. Hun er uddannet bibliotekar, men det var mødet med sætningen “Tina, det kan ikke lade sig gøre – for det har politikerne bestemt”, der for alvor blev vendepunktet. Den dag besluttede hun sig for, at hvis noget skulle ændres, måtte hun selv tage del i det – og sådan begyndte hendes politiske rejse. Forandring i den retning, hun tror på, er stadig hendes største drivkraft. Med et solidt fundament i kommunen – både privat og gennem sit arbejde – står Tina fast plantet i den virkelighed, hun hver dag er med til at forme. Lyt med, når vi lærer borgmesteren at kende fra en mere personlig side, og hører de små historier, der har drevet hende til dér, hvor hun er i dag.

Tuesday Nov 04, 2025

🎧 Anna Poulsen – SF I det allerførste afsnit af Mit X – KV25 tager vi med Anna Poulsen tilbage til dér, hvor hendes rejse i Frederikssund begyndte – Svanholm. For Anna var Svanholm noget helt særligt. Det var hendes første møde med kommunen, og fællesskabet, sammenholdet og den bæredygtige livsstil gjorde så stort et indtryk, at hun blev boende i syv år. I dag arbejder Anna som lærer på en specialskole i Frederikssund, hvor hun hver dag møder børn og unge med vidt forskellige behov. Hun ser det som en styrke, at hun selv er kommunalt ansat – tæt på hverdagen og de mennesker, de politiske beslutninger handler om. For Anna er det vigtigt at kunne kombinere sine to verdener – lærergerningen og det politiske arbejde – fordi hun tror på, at netop den kobling giver en mere virkelighedsnær politik. Ved siden af sit arbejde og sin politiske karriere finder Anna stadig tid til at engagere sig i alt det, der sker lokalt – fra kulturarrangementer til naturaktiviteter. Lyt med, når vi møder Anna i øjenhøjde og lærer mennesket bag politikeren at kende.

MIT X - Prolog #14

Wednesday Oct 29, 2025

Wednesday Oct 29, 2025

Velkommen til MIT X – Fjordlyds bidrag til lokalvalget, en podcast serie i 12 afsnit der giver dig et ægte, menneskeligt indblik i kandidaterne bag valgplakaterne! I denne prolog tager Casper en hyggelig snak med værterne Christina og Maria, hvor de deler deres første indtryk af de 12 spidskandidater og hvorfor DU skal lytte med til alle afsnit inden du sætter dit X.
MIT X er Fjordlyds bidrag til kommunalvalget 2025! Her får du mulighed for at komme tæt på kandidaterne, høre deres historier, finde ud af, hvorfor de er i politik, og hvad de bruger vores skønne kommune til. Gennem ærlige samtaler, spørgsmål og svar giver kandidaterne os et unikt indblik i, hvem de virkelig er – ikke bare politikere, men mennesker med drømme, holdninger og humor.
Gør dig klar til at blive klogere, underholdt og måske endda få et smil på læben – alt sammen før du sætter DIT X. De første 4 afsnit udkommer den 4/11 -2025

Friday Sep 12, 2025

Øl i centrum blev for sjette gang afholdt lørdag d 6/9 i et solbeskinnet Frederikssund. Vi besøgte standene der bestod af glade amatørbryggere og de lokale butikker, der serverede øl for rigtig mange gæster.
Øl i centrum udmærker sig ved den gode stemning, dejlig øl og gæster der kommer igen år efter år.
Kom med rundt og mærk atmosfæren, hør hvordan de mørke og lyse øl deler vandende og hvad denne dag egentlig betyder for Frederikssund. 
 
 

Ord over fjord 2025 #12

Sunday Aug 31, 2025

Sunday Aug 31, 2025

Ord over fjord er vores lokale litterære festival, fjordlyd har taget en snak med de skønne mennesker der står bag festivalen, hvad skal vi forvente os og hvad kan vi opleve. Endnu en lokal aktivitet som vi kan være stolte af. Se her hvad der er i vente : https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/ord-over-fjord-2025 Vi glæder os

Monday Aug 25, 2025

Søren Weimann har inviteret alle de opstillede lokalpolitikere til sammenskudsgilde på hans gård i Hornsherrede. Han havde også spurgt Fjordlyd om de ville deltage? Ja selvfølglig ville vi det, vi havde medbragt en 16 spørgsmål/opgaver som de stakkels politikere skulle svare på. Lyt med og hører hvordan de klarede den opgave.

Friday Aug 22, 2025

Vi har været på besøg hos det lokale bryggeri og talt med 2 x Jesper og Benny Brygmester om deres lille lokale bryggeri Kalvøens Bryghus. Hør i dette afsnit noget om deres historie, deres vel bryggede øl, deres vision og om deres unikke fællesskab.Vi fik også talt om Øl i centrum som bliver afholdt på øllets dag den 6 september 2025 i Frederikssund bymidte.Husk at støtte det lille lokale bryggeri enten ved at købe deres øl i Meny i Frederikssund eller en af deres støttemedlemskaber - og ja vi i Fjordlyd arbejder på en støttekoncert.

Friday Aug 15, 2025

Casper (Maria var på arbejde) var forbi Frederikssund Festival fredag den 1. august og fik en snak med de lokalpolitikkere der havde valgt at stille op i disciplinen Politik & Vinyl. Hvilke LP´er og hvilke titler havde mon valgt at spille på scenen i det store telt, det kan du blive klogere på i dette afsnit af din lokale podcast Fjordlyd.Her er hvad byrødderne havde taget med af musik:
Charlotte Drue Magtens (LA) - Korridorer - Imperits falderSøren Weimann (B) - The Floor Is Made of Lava - Harder than you thinkOle Frimann (F) - Danseorkestret - RegndansTina Stauning (S) - The Savage Rose -  Wild ChildAnne Sofie Uhrskov (V) - Carpark North - HåbRasmus Petersen (Ø) - Black Sabbath- War PigsJohn Smith Andersen (V) - Meat Loaf - Bat out of hellTherese Hejnfelt (C) - Eminem - Lose yourselfMichael Tøgersen (LA) - Electric Light Orchestra - Jesper Wittenburg (S) - Shu-bi-dua - Costa KalundborgLars Jepsen (S) - Birthe Kjær - VI Maler Byen RødAnna Poulsen (F) - The Beatles - RevolutionSusanne Bettina Jørgensen (S) - Toto - RosannaHans Andersen (V) - Tøse Drengene - Drop dine løgneChelle Lilly (LA) - Thomas Helmig - Jeg tager imodThomas Hansen (B) - Depeche Mode - Everything counts
 
 

Tuesday Aug 05, 2025

Vi har besøgt Casper og Tommy på den hvide gård i Hornsherrede, vi fik en god snak om hvad man kan opleve hos dem, deres rejse og fremtid. Fjordlyd kan kun anbefale alle om man er privat personer eller firma til at booke en en oplevelse på to hjul hos de gode drenge fra PUCHTOURS.Find dem online her: https://puchtours.dk/

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125